Udviklingsafdelingen udvider med ansættelse af projektleder Silas Wind

Med modtagelsen af den femte Gazelle pris i træk og nominering til Entrepreneur Of The Year, oplever Klestrup partners fortsat stor vækst. Dette betyder, at virksomheden for at imødegå den store efterspørgsel på it-løsninger nu udvider holdet med ny ansættelse af it-projektleder Silas Wind i udviklingsafdelingen Component.

Silas kommer fra en lignende stilling hos shippingfirmaet Clipper Group a/s. Han er uddannet datamatiker og har trods sine kun 35 år, 11 års erfaring med projektledelse. Silas har endvidere lige afsluttet sin eksamen i PRINCE 2.

"Jeg elsker it og systemer, og netop et job som it-projektleder i et it-løsningshus som Klestrup partners, giver mig muligheden for at arbejde med projektledelse på et fagligt højt niveau. Jeg nyder at se en it-løsning fra den tager sin form og til den er implementeret.  At jeg er uddannet datamatiker giver mig også en stor fordel da jeg taler it-fagsproget, så jeg ser frem til en masse gode implementerede it-løsninger i Klestrup partners regi", siger Silas

"Projektledelse har altid været en vigtig del af vores forretning og med den vækst, vi forsat oplever, har det været nødvendigt at ansætte endnu en dygtig projektleder. Vi opererer med implementering af it-løsninger i en kaliber, der udover de bedste it-arkitekter også kræver dygtige projekledere, så vi kan  levere it-løsnnger, der er skæddersyet til kundens behov, hvor implementering heraf altid tager udgangspunkt i kundens givne situation", udtaler direktør Jeppe Andersen.

Vi byder Silas hjertelig velkommen hos Klestrup partners.

silaswind

Klestrup partners
København / Århus
Tlf: (+45) 70 200 160
Fax: (+45) 70 200 179
Email: info@klestrup.dk
© 2003-2011 Klestrup partners
Partners