Klestrup partners bliver Gazelle virksomhed for 5. år i træk

Dagbladet Børsen har siden 1995 uddelt Gazelle-prisen til vækst-eliten blandt danske virksomheder. It-virksomheden Klestrup partners har trodset et presset marked og er udnævnt til Gazelle-virksomhed i 2011, for 5. år i træk!

Kun ca. 12 (Børsen arbejder stadig på 2011 registreringen) danske virksomheder har de sidste 5 år i træk formået at blive Gazelle. 127 virksomheder har de sidste 16 år modtaget gazelleprisen fem gange (i alt), og dermed lægger Klestrup partners sig i spidsen af den danske vækst-elite med sin 5. Gazelle i træk.

Årsagen til Klestrup partners vækst skyldes primært virksomhedens evne til at tilpasse sig kundernes individuelle ønsker, samt levere ydelser og services, der matcher både i kvalitet og pris og ikke mindst firmaets talentmasse, der består de bedste it-folk i branchen.

"Vi er naturligvis rigtig stolte over udnævnelsen, som er et resultat af de senere års omstrukturering og professionalisering af virksomheden, samt en fastholdelse af vores grundlæggende værdier engagement, service, vilje og innovation som er udgangspunktet i alt hvad vi laver, og det er det, som skaber den professionalisme, der præger alle vores arbejdsopgaver", udtaler adm. direktør Jeppe Klestrup Andersen og tilføjer om muligheden for en sjette Gazelle i 2012:

"At modtage Gazellen seks år i træk hører til sjældenhederne, men vores fokus ligger fortsat på at skabe vækst, og så må vi se om 2012 byder på endnu en gazelle".
 
Hvilke tiltag, der skal gennemføres for fortsat at skabe vækst i fremtiden, lægger Jeppe Klestrup Andersen heller ikke skjul på. "Vi skal fortsat fokusere på vores kernekompetencer som er at behovsanalysere, designe og udvikle kundetilpassede it-løsninger. Netop vores motto: Vi skaber løsninger, der skaber værdi - ellers kan det være lige meget, er vores succeskriterier hvis vi skal fortsætte den positive vækst. Altidat være på tæerne for at udvikle it-løsninger som fremtidssikre og understøtter vores kunders virksomhed og organisation, er det der driver os hos Klestrup partners "

De bedste danske vækstvirksomheder bliver hvert år udnævnt af Dagbladet Børsen på baggrund af en uvildig undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut, som bl.a. ser nærmere på virksomhedernes vækst gennem de sidste 5 år.

Jeppe_presse_2

Direktør Jeppe Andersen

Klestrup partners
København / Århus
Tlf: (+45) 70 200 160
Fax: (+45) 70 200 179
Email: info@klestrup.dk
© 2003-2011 Klestrup partners
Partners