Jeg brænder for et Cisco-netværk

-Elev hos Klestrup partners

 

En drøm om It-infrastruktur

Mit navn er Derry N. Ambo og jeg er en nørd med en stor passion for it-infrastruktur, sådan præsenterer vores elev Derry sig, og det må vist siges at være en sandhed. Allerede som femårig fik han sin første computer, som han hjemme på drengeværelset udforskede sammen med sin tre år ældre bror. I 1998 fik de begge helt nye maskiner og internet (ISDN) og så blev der leget med netværk. Der blev både lavet små netværks test-miljøer og rodetmed ISDN-løsninger.

Da Derry for to år siden søgte elevplads til sin uddannelse som datateknikker, var det med en drøm om at få lov at lære alt om it-infrastruktur og blive udfordret indenfor sin store interesse for it.

Jeg får lov til alt

Hos Klestrup og partners får jeg lov til alt, siger Derry glad og fortsætter, "Jeg ved fra mine medstuderende, at mange af dem sidder i virksomheder og laver rutineprægede opgaver. Deres opgaver er oftest at skille PC-er ad dag ud og dag ind og nogen af dem har gjort det i hele elevperioden. Selvfølgelig skal man som elev starte et sted og opgaverne i starten er oftest, dem der ikke er videnstunge, men jeg føler at jeg fra starten af min elevtid her er blevet godt udfordret i forhold til min uddannelse. "

IT og TaeKwonDo

"Sjovt nok tænkte jeg i ungdomsårene på, at jeg nok skulle have et fysisk aktivt job, når jeg blev voksen, men det blev til et intenst it-liv suppleret med kampsporten TaeKwonDo som fritidsinteresse", indskyder Derry.

USA

Derry er også en elev med ambitioner, hvor enhver kan se at hans passion for it brænder igennem. Når elevtiden er ovre, har Derry et stort
ønske om at blive hos Klestrup og partners. På længere sigt, kunne Derry godt tænke sig et år i USA. "Derovre er det hele jo så stort…" smiler han afslutningsvis.

Klestrup partners
København / Århus
Tlf: (+45) 70 200 160
Fax: (+45) 70 200 179
Email: info@klestrup.dk
© 2003-2011 Klestrup partners
Partners