Share
Overvejer du at søge et job hos os?
- Aktuelle stillingsopslag
- Herlev -Super konsulenter søges!
(onsdag, d. 14. mar. 2012)
Hvis du har siddet og browset gennem vores website og synes at
vi lyder som en potentiel arbejdsplads for dig, så kan du her læse
lidt mere om den kultur og atmosfære der er en del af Klestrup
partners.
Selvaktiverende
Generelt set er det kendetegnende for Klestrup partners, at
ingen af os hører til den type, der sidder og venter på at blive
aktiveret. Vi har (heldigvis) meget at se til, og det bevirker, at
man som medarbejder hos os skal være i stand til at aktivere sig
selv. Der er ALTID noget man kan tage sig til, så det gør vi! En af
vores grundlæggende filosofier er "frihed under ansvar" og det har
medført at vores medarbejdere er meget effektive.
Individer
Noget vi sætter højt er, at vi respekterer hinanden for dem vi
er, og de egenskaber vi hver især besidder. Vi er bevidste om, at
det ikke er alle der arbejde ens og derfor forsøger vi at tilpasse
arbejdspladsen så der er plads til alle. Det gælder både på det
personlige plan og i forhold til de fysiske rammer.
Ildsjæle
Som en del af Klestrup partners forventes det, at man brænder
for det man laver. Vores medarbejdere har alle det til fælles at de
vil hjælpe vores kunder med at løse de udfordringer de
bliver præsenteret for. Den fælles vilje til at få projekterne kørt
i mål, er en af de vigtigste grundpiller i Klestrup partners.
Professionel men stadig uformel
Vores hverdag på kontoret er præget af en til tider hektisk
stemning (ja, vi ved godt, at dette står i stort set alle
virksomhedsbeskrivelser for tiden, men det er ikke desto mindre
sandt), og selv om vi løber stærkt har vi aldrig for travlt til et
godt grin. Vi har en meget uformel omgangstone. Alle kan tale med
alle, og sådan skal det blive ved med at være!
Hvis du mener at kan genkende dig selv i ovenstående, så er du
velkommen til at sende en uopfordret ansøgning pr. mail til job@klestrup.dk. Husk
venligst at angive kontaktoplysninger, og vedhæft dit CV, samt
eventuelt ekstramateriale som du finder relevant i forhold til
ansøgningen. Eksempelvis eksamenspapirer, referencer, foto eller
lign. Send venligst ikke ansøgninger pr. traditionel
post!
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.