Share
Uden teknologi duer helten ikke
Rasmus Mehl har i år 10-års jubilæum hos det århusianske
advokatfirma Flink, Halling-Overgaard & Partnere. Man tror det
måske ikke, men som advokat er han fuldstændig afhængig af
integreret it for at kunne servicere sine klienter. Men kan det
virkelig passe at it er så essentiel - også for et
advokatkontor?
"Det er et utroligt stress-moment for mig hvis min computer
ikke fungerer. Men også hvis den ikke taler sammen med min
mobiltelefon eller kalender, eller hvis jeg ikke har forbindelse
til vores bogholderi-system. Så kan jeg ikke servicere mine
klienter, domstole og modparter optimalt, og simple opgaver tager
uforholdsmæssigt meget af min tid", forklarer Rasmus Mehl.
Flink, Halling-Overgaard & Partnere opererer med et it-setup
der omfatter mobiltelefoner, bærbare computere, intranet
og kalender- og bogholderi-system samt integration af alle
disse. Et velassorteret it-udvalg som gør hver dag lettere for
kontoret.
Der er fart på hos advokatfirmaet, og det er ikke sjældent at
computeren står tændt fra kl. 08.00 til 22.00. "Derfor
værdsætter vi fleksibilitet meget højt, og her udmærker netop
Klestrup partners sig ved at arbejde som advokater: i
døgndrift", fortæller Rasmus Mehl med et smil og
fortsætter:
"For nylig gik min diktafon i sort, og jeg lånte derfor en
kollegas. Da jeg senere samme aften arbejdede hjemmefra, fandt jeg
ud af at diktafonen var en nyere model og derfor ikke kunne arbejde
sammen med min computer. Jeg ringede til Klestrup partners, og
efter 5 min. havde de løst problemet remotely".
Rasmus Mehl forklarer hvordan det her bare er ét ud af mange
eksempler på hvordan de drager nytte af Klestrup partners'
kompetencer:
"Nu har vi samarbejdet med Klestrup partners siden
1997, og der har været mange situationer hvor de har gjort mit
arbejde lettere. Jeg må sige at service-niveauet er særdeles højt,
og i advokatbranchen er hurtig afhjælpning af it-problemer
simpelthen alfa og omega".