FjernsupportNyhedsbrevSalg og support

Ikke raket-videnskab - med mindre, at du har behov for det

Hvorfor er det nødvendigt at gøre sig nogle filosofiske overvejelser i relation til hvordan man udvikler software? For os handler det om at have et solidt, veldefineret fundament, der skaber en enighed om hvordan vi bestræber os på at gøre vores arbejde, således at vi flytter os som et team, og ikke i forskellige retninger når vi udvikler software.

Som var det til os selv

Et af vores mantraer der gennemsyrer vores løsninger er, at vi udfører vores opgaver som var det os selv, der var slutkunden - og vi stiller os ikke tilfredse med hvad som helst. Dette betyder, at vores løsninger teknologisk set er fremstillet af nørder til nørder, men at der oveni hatten er lagt massiv vægt på brugervenligheden: Som udgangspunkt tror vi ikke på såkaldte ekspertsystemer - vi tror på, at systemer skal kunne anvendes af alle, og helst uden brug af manualer.

Så enkelt som muligt

Det er paradoksalt, at det skal være en omfattende proces at gøre noget enkelt, men sådan har vi konstateret, at realiteterne er. I forlængelse af dette, har vi også konstateret, at enkelhed netop er noget som vi er gode til - hvilket jo må siges at være heldigt. Men hvilke fordele er der i at holde noget enkelt? Der er mange svar på dette spørgsmål, men ét af de indlysende for os er, at kompleksitet aldrig betaler sig på længere sigt. Det kan godt være, at en hurtig løsning fungerer her og nu, men hvad så når forholdene og forudsætningerne for løsningen ændrer sig, og den så skal laves om? Ved at fokusere på enkelheden og æstetikken dannes der et grundlag for at software kan vokse og udvikle sig med tiden, så den kontinuerligt tilfredsstiller de behov, der er til det - og dermed ikke går hen og bliver en tabt investering.

Klestrup partners
København / Århus
Tlf: (+45) 70 200 160
Fax: (+45) 70 200 179
Email: info@klestrup.dk
© 2003-2012 Klestrup partners
Partners